Oversigt

Toldsatser og den dertil knyttede usikkerhed bidrog til kraftige udsving i den økonomiske aktivitet i 1. halvår 2025 samt fremrykning af aktiviteten, især i Irland. Afviklingen af disse faktorer i 2. halvår forventes at medføre yderligere volatilitet, hvilket slører signalerne om den underliggende økonomiske fremdrift i euroområdet. Hvis man ser bort fra volatiliteten som følge af udsvingene i tallene for Irland, var den økonomiske vækst i resten af euroområdet mere stabil, hvilket den forventes at forblive i 2. halvår. Den nye handelsaftale mellem USA og EU indebærer højere toldsatser på euroområdets eksport til USA, men den bidrager til at mindske usikkerheden om handelspolitikken. Senere i fremskrivningsperioden ventes den økonomiske vækst i euroområdet at blive styrket, understøttet af flere faktorer. Stigninger i reallønnen og beskæftigelsen forventes sammen med nye offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar, hovedsagelig i Tyskland, at styrke efterspørgslen i euroområdet. Desuden forventes mindre restriktive finansieringsforhold, navnlig som følge af de seneste pengepolitiske beslutninger, og et opsving i den udenlandske efterspørgsel i 2027 også at understøtte vækstudsigterne. Den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP forventes at ligge på 1,2 pct. i 2025, 1,0 pct. i 2026 og 1,3 pct. i 2027. Sammenlignet med Eurosystemets stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra juni 2025 er udsigten for væksten i BNP blevet opjusteret med 0,3 procentpoint for 2025, hvilket afspejler nye data, der er bedre end forventet, samt en afsmitningseffekt fra justeringer af historiske data. Da ikke alle overraskelser i dataene vedrører en kraftigere fremrykning af aktiviteten end tidligere antaget, forventes de kun delvis at blive udlignet i 2. halvår. Apprecieringen af euroen og en svagere udenlandsk efterspørgsel (som delvis skyldes noget højere toldsatser end antaget i fremskrivningerne fra juni) har medført en nedjustering på 0,1 procentpoint for 2026. Fremskrivningen for 2027 er uændret.^[1]

Inflationsudsigterne er i overensstemmelse med en inflation, der stabiliserer sig omkring målet på 2 pct. på mellemlangt sigt. Den samlede inflation, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), forventes at bevæge sig sidelæns på omkring 2 pct. i resten af 2025. Derefter forventes den at falde til 1,7 pct. i 2026 for derefter igen at stige til 1,9 pct. i 2027. Faldet i 2026 afspejler et yderligere gradvist fald i komponenterne ekskl. energi, mens energiinflationen forventes fortsat at være volatil, men at stige i fremskrivningsperioden, delvis på grund af iværksættelsen af EU's emissionshandelssystem 2 (ETS2) i 2027. Fødevareinflationen forventes i første omgang at forblive høj, fordi forsinkede virkninger af tidligere prisstigninger på fødevarer, som handles internationalt, slår igennem, men den forventes at svækkes til et niveau noget over 2 pct. i 2026 og 2027. HICP-inflationen ekskl. energi og fødevarer (HICPX) forventes at falde, eftersom lønpresset aftager, og inflationen i servicesektoren falder, og fordi apprecieringen af euroen slår igennem i priskæden og lægger en dæmper på vareinflationen. En lavere lønvækst, som følge af at tidligere fald i reallønnen er blevet genvundet, kombineret med et opsving i produktivitetsvæksten, forventes at føre til en betydeligt langsommere vækst i enhedslønomkostningerne. Sammenlignet med fremskrivningerne fra juni 2025 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet opjusteret med 0,1 procentpoint for både 2025 og 2026 på grund af højere resultater og antagelser for råvarepriserne på energi samt forsinkede virkninger af højere priser på fødevarer, der handles internationalt, som mere end opvejer apprecieringen af euroen. Fremskrivningen for 2027 domineres af de forsinkede virkninger af apprecieringen af euroen, hvilket har medført en nedjustering på 0,1 procentpoint.