Oversigt

Handelsspændinger og øget global usikkerhed gør de økonomiske vækstudsigter for euroområdet uklare. For 2025 som helhed ventes disse virkninger at blive delvis udlignet af stærkere økonomisk aktivitet i 1. kvartal end forventet, hvilket sandsynligvis til dels vil afspejle fremskyndet eksport i forventning om højere toldsatser. På mellemlangt sigt ventes den økonomiske aktivitet at blive understøttet af de nyligt bebudede nye finanspolitiske tiltag. I basisscenariet antages det, at USA's told på EU-varer, som er steget til 10 pct., forbliver på dette niveau i hele fremskrivningsperioden. Sammen med den øgede handelspolitiske usikkerhed og den seneste appreciering af euroen vil de højere toldsatser påvirke euroområdets eksport og investeringer og i mindre omfang forbruget. Derimod bør nye offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar, hovedsagelig i Tyskland, styrke den indenlandske efterspørgsel i euroområdet fra 2026. Overordnet set er betingelserne for, at BNP-væksten i euroområdet vil styrkes igen i løbet af fremskrivningsperioden, stadig til stede. Især bør stigende realløn og beskæftigelse, mindre restriktive finansieringsvilkår – der hovedsagelig afspejler de seneste pengepolitiske beslutninger – og en fornyet stigning i den udenlandske efterspørgsel senere i fremskrivningsperioden understøtte et gradvist opsving. Samlet set forventes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at ligge på 0,9 pct. i 2025 og at stige til 1,1 pct. i 2026 og til 1,3 pct. i 2027. Sammenlignet med ECB's stabs makroøkonomiske fremskrivninger fra marts 2025 er udsigterne for BNP-væksten ikke blevet justeret for 2025, hvilket skyldes nye data, der er bedre end forventet, og som ventes stort set at blive opvejet af virkningerne af handelsspændingerne og apprecieringen af euroen. Handelsspændingerne og den stærkere euro har medført en nedjustering af væksten for 2026, mens væksten ikke er justeret for 2027.^[1]

Den samlede inflation, målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), vil sandsynligvis holde sig under 2 pct. på kort sigt, men den forventes igen at nå målet på mellemlangt sigt. Inflationen forventes at falde i løbet af 2025 og nå et lavpunkt på 1,4 pct. i 1. kvartal 2026, inden den igen stiger til 2,0 pct. i 2027. Nedgangen i den samlede inflation i løbet af 2025 skyldes til dels en negativ energiinflation efter det seneste fald i oliepriserne og engrospriserne på naturgas. Energiinflationen ventes at forblive negativ indtil 2027, hvor nye foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer træder i kraft i forbindelse med det nye emissionshandelssystem (ETS2). Efter en midlertidig stigning i 2. kvartal 2025 forventes fødevareinflationen at falde til lidt over 2 pct. i 2027. HICP-inflationen, ekskl. energi og fødevarer (HICPX), forventes at falde som følge af tjenesteydelseskomponenten, efterhånden som virkningen af forsinkede prisjusteringer for nogle varer aftager, lønpresset aftager, og lavere energipriser slår igennem i priskæden. Lønvæksten ventes fortsat at følge den nedadgående tendens, efterhånden som presset for at genvinde tidligere tab af realløn aftager. Sammen med en genopretning af produktivitetsvæksten forventes dette at føre til en betydeligt langsommere vækst i enhedslønomkostningerne. Det eksterne prispres, som afspejles i importpriserne, forventes at forblive moderat, idet det antages, at EU's toldpolitik forbliver uændret med et vist nedadrettet pres fra den stærkere euro og faldet i råvarepriserne på energi i de seneste måneder. Sammenlignet med fremskrivningerne fra marts 2025 er udsigterne for den samlede HICP-inflation blevet nedjusteret med 0,3 procentpoint for både 2025 og 2026 på grund af antagelserne om lavere råvarepriser på energi og apprecieringen af euroen, mens de ikke er justeret for 2027.

For at illustrere de risici, der er forbundet med den amerikanske toldpolitik, og den aktuelle store usikkerhed om de økonomiske udsigter for euroområdet er der udarbejdet to scenarier. I et mildt scenario ventes de bilaterale toldsatser mellem USA og EU at blive fjernet (dvs. gensidig "nultold"), og samtidig ventes en hurtig reduktion af den handelspolitiske usikkerhed til niveauet før 2018. I et sådant scenario vil væksten være 0,3-0,4 procentpoint stærkere i 2025-26 end i basisscenariet, mens inflationen vil være marginalt højere i 2026-27. I et hårdt scenario ventes der en yderligere stigning i de amerikanske toldsatser over hele linjen (i overensstemmelse med meddelelsen om såkaldte "gensidige" toldsatser i USA), symmetrisk gengældelse fra EU's side og vedvarende større handelspolitisk usikkerhed. I et sådant scenario vil vækstudsigterne blive betydeligt svagere i hele fremskrivningsperioden, mens inflationen bliver lavere – især senere i fremskrivningsperioden. Disse scenarier er beskrevet nærmere i boks 2.